Suzuki.dk

Kørsel med anhænger

med campingvogn

Hvad er egentligt tilladt?

Reglerne for kørsel med anhænger er ret komplicerede, men her følger en kort gennemgang af de vigtigste regler.

 

Har man B kørekort må man:

  1. altid køre med en anhænger med en max. tilladt totalvægt på 750 kg - hvis altså bilen må trække dette.
  2. køre med et vogntog med en samlet maksimal tilladt totalvægt på 3.500 kg. Hvis anhængeren har en tilladt totalvægt på 750 kg eller derunder, må man dog køre med en bil med en totalvægt på op til 3.500 kg plus anhængeren - altså et vogntog med en maksimalt tilladt totalvægt på i alt 4.250 kg.
  3. ikke køre med en anhænger, hvis tilladte totalvægt overstiger den trækkende bils egenvægt med mere end 50 kg. Står der ikke egenvægt, men kun den køreklare vægt på din registreringsattest, må du i stedet maksimalt køre med den køreklare vægt minus 75 kg. Denne såkaldte 50 kgs regel kan opfyldes med enten anhængerens tilladte totalvægt eller med bilens maksimalt tilladte anhængervægt med bremse. Har du f.eks. en Liana, som har en egenvægt på 1.125 kg og en maksimal tilladt anhængervægt med bremse på 1.200 kg, må du maksimalt køre med en anhænger med en tilladt totalvægt på 1.175 kg. Men hvis du får din bil omregistreret, så den maksimalt må trække 1.175 kg, må du godt køre med en anhænger med en tilladt totalvægt på f.eks. 1.300 kg. Du må blot ikke udnytte lasteevnen på anhængeren til mere end bilens begrænsning - i dette tilfælde 1.175 kg.

Vær opmærksom på, at når man har B kørekort, så er det de tilladte vægte (dem der står i registreringsattesten og på vægttavlerne) som tæller.

 

Har man BE kørekort må man:

  1. køre med en bil med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg tilkoblet en anhænger med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg. I alt max. 7.000 kg.
  2. udnytte den maksimalt tilladte anhængervægt på f.eks. Grand Vitara - selvom vogntogets samlede vægt overstiger 3.500 kg.
  3. udnytte den maksimalt tilladte anhængervægt på f.eks. Liana - selvom anhængeren vejer mere end bilens egenvægt plus 50 kg.

Vær her opmærksom på, at det er anhængerens aktuelle vægt, som gælder. Det vil sige, at du f.eks. godt kan køre med en anhænger med en tilladt totalvægt på f.eks. 2.200 kg efter en Grand Vitara 2.0, som maksimalt må trække 1.850 kg, hvis blot anhængeren ikke er læsset op til en reel totalvægt på mere end de 1.850 kg.

 

Vægtgrænser for Grand Vitara:

Den maksimale anhængervægt med bremse på Grand Vitara er, som følger:

1.6/2.4 3-dørs: max. 1.600 kg

2.0/2.4 5-dørs og Van med manuelt gear: max. 1.850 kg.

2.4 5-dørs og Van med automatgear: max. 1.700 kg.

1.9 DDiS/3.2 V6 5-dørs og Van: max. 2.000 kg.

Disse vægte kan du udnytte, hvis du har BE kørekort. Har du derimod B kørekort, må du maksimalt køre med:

1.6/2.4 3-dørs:  1.375/1.370 kg

2.0/2.4 5-dørs og Van med manuelt gear: max. 1.425/1.430 kg.

2.4 5-dørs og Van med automatgear: max. 1.425/1.430 kg.

1.9 DDiS/3.2 V6 5-dørs og Van: max. 1.425/1.430 kg.

 

Du kan læse mere om anhængervægte på Rådet for Større Færdselssikkerhed's hjemmeside her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Er du interesseret i løbende at modtage Suzuki's eNews, kan du tilmelde dig her: