Suzuki.dk

Seneste nyt

Nyheder fra Suzuki

Fire misundelsesværdige tilbud

8. september 2011

September_2011

Med salgsstart til åbent hus i weekenden den 17. – 18. september præsenterer Suzuki forhandlerne fire nyheder i modelprogrammet.


Splash 1.0 med flere hk, længere på literen og lavere pris
På trods af sit kompakte ydre byder Splash på en MPV-agtig kabine med en overraskende rummelighed og god siddekomfort. Nu opgraderes modellen med en ny 1.0 motor, så den i lighed med 1.2 modellen også får dobbelt VVT system (variabel ventilstyring) på motoren. Det betyder bl.a. at effekten i den letløbende 3-cyl. DOHC motor øges fra 65 til 68 hk og grundet den mere effektive motor får modellen samtidig en bedre benzinøkonomi. Splash 1.0 kører nu op til 20,8 km/l ved blandet kørsel, hvilket giver en halvårlig ejerafgift på kun kr. 260. En Suzuki Splash 1.0 VVT med GL udstyr og 5 døre kan nu fås fra kr. 109.990. Til denne pris medfølger udstyr som ESP antiudskridningssystem, 6 airbags, el-betjente sideruder for, fjernbetjent centrallås, sædevarme, informationsdisplay med visning af benzinforbrug og udendørstemperatur, 15” hjul samt splitbagsæde med Dive Down funktion. 

Læs mere om Splash her


Alto Cool med aircondition og navigation
Danmarksmesteren i biløkonomi (valgt til DK’s billigste bil af Penge & Privatøkonomi i både 2010 og 2011) kan nu fås i en Cool specialudgave. Her får du aircondition og TomTom navigation, ESP, 6 airbags, integreret cd-radio, omdrejningstæller, el-ruder for, fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde og splitbagsæde. Og det til en pris lige under de 110.000 kroner.

Læs mere om Alto her


Swift i S version med alu.fælge, tågelygter og el-ruder
Den nye Swift er hurtigt blevet en af sin klasses mest populære biler, hvilket skyldes en god kombination af attraktive priser, smart og unikt design, køreglæde i dagligdagen og en 94 hk stærk motor, der giver en fantastisk benzinøkonomi med op til 20,4 km/l. I september måned udvides programmet med en kampagnemodel, der har fået tilnavnet ”S”. Modellen baseres på den populære 5-dørs GL Aircon, som både har 7 airbags, ESP system, design integreret cd-anlæg, aircondition, automatisk stop/start system (ECO+), fjernbetjent centrallås og el-ruder for. Kampagneudstyret i S-modellen er desuden flotte 16” aluminiumsfælge, tågelygter foran samt el-ruder både for og bag. S-modellen har en vejledende udsalgspris på kr. 159.990.

Læs mere om Swift her


SX CombiBack GLXtra med alt i udstyr
Den fjerde nyhed i Suzuki programmet er en kampagneversion af SX CombiBack med navnet GLXtra. Her får man for kr. 189.990 en rummelig familiebil med en 1.6 DOHC motor, der yder 120 hk og kører 16,1 km/l iflg. EU normen. Udstyrslisten er det tætteste, man kommer udtrykket ”overdådig”. Her er nemlig luksusudstyr som fx fuldautomatisk klimaanlæg, nøglefri betjening af tænding og dørlåse, 16” aluminiumsfælge, foldbare el-sidespejle med varme og integreret blinklys, ratbetjent cd-anlæg, tågelygter foran, el-betjente sideruder for og bag, sort skørtesæt, tagræling og meget mere.

Læs mere om SX CombiBack her

Du kan finde den nærmeste forhandler her

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Er du interesseret i løbende at modtage Suzuki's eNews, kan du tilmelde dig her: