Få mere ud af din elbil
Hvad påvirker rækkevidden i en elbil?
Rækkevidden når det er koldt
Sådan optimerer du rækkevidden i din elbil
Brug ECO-mode
ECO-mode er et økonomisk køreprogram, der reducerer bilens strømforbrug. Programmet mindsker motorkraften og gør speederpedalen mindre følsom. Det hjælper føreren til at accelerere mere jævnt og mindre kraftigt, hvilket gør kørslen mere glidende. Samtidig justeres klimaanlæggets funktion, og dermed dets strømforbrug.
Ved at aktivere ECO-mode går du altså på kompromis med bilens kraftoverskud for i stedet at maksimere den distance, du kan køre. Funktionen er ideel til lange ture, hvor effektivitet er vigtigere end hurtig acceleration.
Opsamling af bremse-energi
Ved at opsamle energi fra nedbremsninger og deceleration kan man sende strøm tilbage til batteriet hver gang man løfter foden fra speederen - og derved få en lidt længere rækkevidde. Især ved bykørsel hvor der er mange stop og igangsætninger.
På Suzuki e VITARA vælges funktionen til eller fra på "one-pedal" knappen ved gearvælgeren, og i infotainmentsystemet kan man vælge mellem 3 forskellige niveauer. Vælger du "Høj", samler du mest energi op og kan samtidig køre bilen uden at bruge bremsepedalen nævneværdigt.
Forvarm bil og batteri
Det er en rigtig god idé at forvarme kabinen og batteriet inden du kører, og mens bilen stadig er tilkoblet opladeren. Det samme gælder når bilen skal køles ned på en varm sommerdag. På den måde bruger du energien fra elnettet i stedet for batteriet - og udover at komme ud til en mere behagelig kabinetemperatur får du også ekstra rækkevidde til køreturen.
I Suzuki e VITARA kan du let forvarme eller nedkøle kabinen ved at benytte Suzuki Connect appen inden du skal på tur. Det gælder også for varmen i rattet, forsæderne, forruden og sidespejlene (ej Club modellen).
Hastigheden betyder mest
Kraftige accelerationer og høj hastighed har en stor negativ indvirkning på en elbils rækkevidde: jo hurtigere du kører, desto større bliver vindmodstanden, og det har stor indflydelse på strømforbruget.
Strømforbruget kan faktisk reduceres med hele 30%, hvis man i stedet for 130 kører 110 km/t på motorvejen.
Så skal du ud at køre langt, er det en god idé at accelerere blødt og tage toppen af farten - tiden, du sparer ved at komme lidt hurtigere frem, skal du typisk bare bruge ved en oplader.
Da vindmodstanden har så stor betydning, vil man også opleve, at forbruget er større, når man kører i modvind.
Trailer og tagbærere
Bilens vægt, brug af tagbøjler/skiboks eller kørsel med trailer reducerer også elbilens rækkevidde. Både fordi motoren skal yde mere, og fordi vindmodstanden øges ved kørsel med en tagboks eller trailer.
Ligesom i en konventionel bil skal du altså forvente kortere rækkevidde i elbilen, hvis hele familien med fuld oppakning skal på ferie, eller du har en tagboks på taget.
Kør jævnt og glidende
Hyppige stop/start-situationer og korte ture øger bilens strømforbrug, da batteriet skal op på den mest optimale driftstemperatur. Det samme gør kraftige accelerationer, da det trækker mere på motoren og dermed batteriet.
En glidende og jævn kørsel er absolut bedst for rækkevidden. Og hvis du aktiverer "one-pedal"-funktionen og slipper speederen inden den sidste nedbremsning, opsamler du strøm til batteriet under din kørsel.
Opladning af elbilen
Hjemmeladning
Med en ladeboks i indkørslen, sætter du blot ladestikket i bilen - så er den klar og opladet når du skal afsted igen.
Du kan oprette faste ladeplaner over ugens dage via bilens skærm eller i Suzuki Connect appen. Her kan du også overvåge ladeprocessen.
Suzuki e VITARA kan oplades fra 10 til 100% i en 11 kW AC-hjemmelader på hhv. ca. 4 timer (Club) og 5 timer (Active og Adventure).
Opladning i byen
I de fleste byer finder du de såkaldte byladere. Fx på parkeringspladser, ved butikker, i butikscentre og parkeringshuse. Så kan du lade mens du handler, er på arbejde eller ordner dine daglige gøremål. Vær opmærksom på, at der kan være regler omkring hvor længe du må holde og lade.
Suzuki e VITARA kan oplades fra 10 til 100% i en 11 kW AC by-lader på hhv. ca. 4 timer (Club) og 5 timer (Active og Adventure).
Hurtigladning
Hurtigladere (DC) finder du typisk på store opladningscentre eller på tankstationer - også ned gennem Europa. Så det har aldrig været nemmere at køre langture i din elbil. Men husk, når du er på farten, er det en god idé at nøjes med at lade den strøm, du har brug for til at komme til din næste destination. Jo mere strøm der er kommet på batteriet, jo langsommere lades der nemlig.
Suzuki e VITARA kan lades fra 10 til 80% i en DC-hurtiglader på ca. 45 minutter.
Er det ok at lade batteriet op til 100% hver dag?
Hvor sikkert er batteriet i en elbil?
Hvad med serviceeftersyn?