Kraftfuld Plug-in Hybrid med 4WD
Den nye Suzuki Across er en stor, robust og sporty SUV udstyret med et avanceret Plug-in Hybridsystem og elektronisk E-Four 4-hjulstræk. Her krydses kompromisløs ydelse med opladningshybridens fleksibilitet og den moderne SUV's rummelighed og rå look. Across er desværre midlertidigt udsolgt, og vi regner med at kunne levere igen i løbet af 2021.



Plug-in Hybrid
Det avancerede Plug-in Hybridsystem leverer overlegen ydelse, flot brændstoføkonomi og lav CO₂-emission. Across yder imponerende 306 hk og har en elektrisk rækkevidde på hele 75 km. Og så tilbagelægger den 100 km/l ifølge den officielle WLTP-norm.
SUV med 4WD
Across er som standard udstyret med det effektive elektroniske E-Four 4-hjulstræk. Det giver køreegenskaber, der kalder på eventyreren med en suveræn kontrol over bilen on- og offroad. Selv ved glatte og udfordrende forhold.
Kompromisløs
Alt fra den kraftfulde, sporty front over de store 19” alufælge til den skarptskårne bagende signalerer, at her kommer en kompromisløs SUV med styr på tingene. Et udtryk, der forstærkes af kabinens luksuriøse pladsforhold og høje udstyrsniveau.
Lær Across at kende
Plug-in Hybrid med høj ydelse og lavt forbrug
- 306 hk fra 1 benzin- og 2 elmotorer
- 75 km på el alene
- 100 km/l v. blandet kørsel (WLTP-norm)
- 0-100 km/t på kun 6,2 sek.




Komfortudstyr i topklasse
Sikkerhed på højeste niveau
- Automatisk nødbremsesystem (PCS)
- Aktiv fartpilot (DRCC)
- Skiltegenkendelse (RSA)
- Blind-vinkel advarsel (BSM)
- Rear Cross Traffic Alert (RCTA) med bremsefunktion
- Vognbaneassistent (LTA) med aktiv styring
- LED forlygter med aut. op/nedblænding
- Nødopkald (eCall)

Avanceret E-Four 4WD system



Opdag Suzuki Across
Pris & udstyr
Udstyrsniveauet i Across er simpelthen et udstyrsstykke uden lige. Både på sikkerheds- og komfortudstyr. Sammen med Plug-in teknologien og E-Four 4WD systemet betyder det, at Across er i en liga for sig.
Across Plug-in Adventure
Fra 499.990 kr.
Udstyrsniveauet i Across er simpelthen et udstyrsstykke uden lige. Både på sikkerheds- og komfortudstyr. Sammen med Plug-in teknologien og E-Four 4WD systemet betyder det, at Across er i en liga for sig.
Få en Across der passer til dig






Silver Metallic (1D6)
Dark Blue Mica (8X8)
White Pearl Crystal Shine (070)
Attitude Black Mica (218)
Gray Metallic (1G3)
Sensual Red Mica (3T3)
Her kan du se farveudvalget til Across. Metallak og Mica er standard, men bemærk, at White Pearl (og Sensual Red) er specialfarver som koster 6.000 kr. ekstra.



Zoom ind på Suzuki Across
Suzuki Across er forsynet med to el-motorer hhv. for og bag samt en kraftfuld benzinmotor. Den samlede ydelse er på 306 hk, og 0-100 km/t nås på kun 6,2 sek. Alligevel er effektiviteten imponerende! Ved blandet kørsel (WLTP-norm) klarer den 100 km/l med en CO₂-udledning på kun 22 g/km og en rækkevidde på hele 75 km i EV-mode (el-bilsdrift).
Kernen i Plug-in Hybridsystemet er den kraftige el-motor, der er placeret i motorrummet. Den yder 182 hk (134 kW) og har et drejningsmoment på hele 270 Nm. Den er kombineret med en kraftig benzinmotor til hurtig acceleration ved højere hastigheder. Benzinmotoren (A25A-FXA Dynamic Force) er på 2,5 liter og yder 185 hk (136 kW). Den fungerer også som oplader til batteriet og topper el-motorens ydelse under højhastighedskørsel, hvis det kræves. Ved bagakslen sidder den anden el-motor, som trækker baghjulene, når 4WD systemet kobler den ind. Den yder 54 hk og har et drejningsmoment på 121 Nm.
Transmissionen er en E-CVT automatic, som også kan betjenes "manuelt" via gearvælgeren eller ved kontakter bag rattet.
Batteri og opladning
Under gulvet ligger et højkapacitets 18,1 kWh (50,9 Ah) lithium-ion-batteri med 96 celler og 355 volt. Det lades op under kørsel og ved brug af det medfølgende ladekabel (Type 2), der kan anvendes ved ladestandere i det offentlige rum eller ved opsætning af en privat ladestander. Med 16A opladning er batteriet fuldt opladet på ca. 5 timer.
Når der ikke er mere strøm på lithium-batteriet, kører Across videre på en kombination af benzin og den strøm, som det avancerede hybridsystem opsamler undervejs.
Vigtigt! Da Suzuki Across oplader med mindst 8Ah, og Sikkerhedsstyrelsen i Danmark maksimalt tillader 6Ah fra en almindelig stikkontakt over længere tid, må Across ikke oplades med nødlader i en almindelig 220V stikkontakt. Brug derfor altid det medfølgende Type2-kabel til opladning.
Hybrid-indstillinger
Plug-in Hybridsystemet giver mulighed for at vælge mellem fire indstillinger afhængigt af kørselsforhold og batteristatus:
EV-indstilling (El-drift).
Her drives Across udelukkende af el-motorens kraft – selv under fuld acceleration. Indstillingen kræver, at der er strøm på batteriet.Auto EV/HV-indstilling (El/Hybrid drift))
Også her drives Across af el-motoren, men benzinmotoren bidrager med ekstra ydelse, når det kræves, fx når der trykkes kraftigt på speederen, ved kørsel op ad bakke, og når batteriet mangler strøm.HV-indstilling (Hybrid).
Her kører Across som en hybridbil med drivkraft fra benzin- og el-motoren, men el-motoren forbruger kun den strøm, der opsamles under kørslen. Denne indstilling kan derfor bruges, hvis man vil spare batteriets strøm til ren EV-kørsel senere på turen.Batteriopladning (Charge).
Hvis batteriet mangler strøm, og man ikke har adgang til en ladeboks, kan man bruge denne indstilling til at oplade batteriet under kørslen. Her kører benzinmotoren kontinuerligt for at genoplade batteriet.
Udover de fire indstillingsmuligheder på hybridsystemet kan man på drejeknappen også vælge mellem 3 køreindstillinger:
"Normal" er standard-indstillingen.
"ECO" er for optimering af strøm- og benzinforbrug. Her justeres fx bilens accelerationsevne og klimaanlæggets ydeevne.
"Sport" er for hurtigere speeder-respons og gearskift i E-CVT transmissionen når der er mindre fokus på forbrug.

Suzuki Across Plug-in Hybrid med 4WD og E-CVT automatic:
Benzinmotor: 2,5 liter med 4 cylindre, 16V, 185 hk (136 kW) og 227 Nm
El-motor, for: 182 hk (134 kW) og 270 Nm
El-motor, bag: 54 hk (40 kW) og 121 Nm
Samlet max. ydelse: 306 hk (225 kW)
Lithium-batteri: 18,1 kWh (50,9 Ah) og 355V
Tophastighed: 180 km/t
0-100 km/t: 6,2 sek.
Forbrug v. blandet kørsel: 100 km/l (WLTP-norm)
CO₂-udledning: 22 gram/km (WLTP-norm)
EV-mode: Op til 75 km på el
Max. anhængervægt med bremse: 1.500 kg
Det avancerede, elektroniske E-Four 4WD system i Across giver ægte 4x4-præstationer samtidig med, at den overlegne brændstofeffektivitet bibeholdes.
Systemet anvender den bagerste 40 kW el-motor til at trække baghjulene, og sammen med den forreste el-motor tilpasses trækkraften mellem for- og baghjul. Fordelingen mellem for- og baghjul varieres automatisk fra 100:0 til 20:80 (for:bag). Systemet giver forbedret stabilitet under start på fx glatte overflader og snedækkede veje, mens det også giver sikre køreegenskaber gennem sving – især i ujævnt terræn og på underlag med nedsat friktion.
AWD Integrated Management (AIM)
Centralt i E-Four-systemet er den sofistikerede AWD Integrated Management (AIM) kontrolenhed, der ikke kun styrer fordelingen af drivkraften, men også regulerer motorens ydelse, skift i transmissionen, den elektriske servostyrings-assistance samt bremsning afhængigt af underlag og de aktuelle forhold.
Trail Mode
Trail Mode er et automatisk begrænset spærredifferentiale, der sikrer det bedst mulige greb og optimal kontrol på overflader med lav friktion. Systemet indkobles ved et tryk på "Trail" knappen, og det fungerer ved at nedbremse det/de hjul, der begynder at miste greb. Dermed omdirigeres trækkraften til det modsatte hjul, hvorved fremdriften sikres. Funktionen justerer også motorens ydelse og gearskiftemønsteret for at holde køretøjet i bevægelse.

Across er udstyret med de nyeste og mest avancerede sikkerhedsfunktioner, der beskytter både fører og passagerer maksimalt. Nogle af de vigtigste sikkerhedssystemer inkluderer køreassistentfunktioner som automatisk nødbremse (Pre-Collision System - PCS), vognbaneassistent med aktiv styrehjælp (Lane Tracing Assist - LTA) og aktiv fartpilot (Dynamic Radar Cruise Control - DRCC), der anvender radar og et kamera til at scanne omgivelserne foran bilen.
Automatisk nødbremse (PCS)
Dette system hjælper med at minimere risikoen for kollision med andre køretøjer, fodgængere og cyklister ved at overvåge vejen foran bilen. Det advarer med lydsignal og lampe i infodisplayet, hvis der er risiko for kollision, og om nødvendigt øges bremsetrykket, inden bilen automatisk bremses ned.
Vognbaneassistent med aktiv styring (LTA)
Vognbaneassistenten registrerer vejstriberne og advarer føreren, hvis man lægger an til et vognbaneskift uden at aktivere blinklyset. Samtidig hjælper styreassistenten med at holde bilen mellem vejstriberne. LTA indeholder også slingreadvarsel, der advarer, hvis bilen slingrer mellem vejstriberne. Og når den aktive fartpilot (DRCC) er i brug, vil LTA også assistere med at holde bilen i midten af vejbanen.
Aktiv fartpilot (DRCC)
Den aktive fartpilot er koblet til bilens radar og måler hele tiden afstanden til bilen foran. Dermed kan den automatisk holde afstanden til forankørende – også ved skiftende hastigheder. Det er afslappende for føreren, og den rigtige sikkerhedsafstand holdes ved, at bilen selv sætter farten op og ned. Systemet fungerer helt ned til 0 km/t, så selv efter stop ved fx rødt lys er systemet aktivt.
Skiltegenkendelse (RSA)
Her aflæser og genkender kameraet trafikskilte som fx hastighedstavler, overhaling forbudt, fuldt stop og motorvej eller byskilte. Desuden advarer systemet, hvis man fx kører for stærkt i forhold til hastighedstavlen, eller man overhaler et sted, hvor der er overhaling forbrudt.
Blind-vinkel advarsel (BSM)
Dette system advarer chaufføren, når et køretøj befinder sig i ”den blinde vinkel” skråt bagved bilen på enten venstre eller højre side, hvor sidespejlenes synsfelt er begrænset. Advarslen kommer som et gult symbol i sidespejlet.
Rear Cross Traffic Alert (RCTA)
RCTA-systemet hjælper føreren med at undgå kollisioner, når der bakkes ud fra en parkeringsplads eller indkørsel. Når en radar registrerer et køretøj, der nærmer sig i tværgående retning bag bilen, advares føreren med et symbol i sidespejlet og med et lydsignal.
P-sensor med bremsesupport (PKSB)
Across er forsynet med 8 parkerings-sensorer, der advarer, hvis bilen kommer for tæt på en forhindring foran eller bag bilen - eller hvis en tværkørende bil registreres bag bilen ved en parkeringsmanøvre. Hvis systemet vurderer, at der er risiko for at ramme forhindringen, nedbremses bilen automatisk.
Full LED-forlygter med automatisk op- og nedblænding
Både kørelys, nærlys og fjernlys er med LED, der giver et utroligt klart og sikkert lys. Fjernlyset er med automatisk op- og nedblænding, så man altid kører med det bedste udsyn.
eCall
Hvis Across er involveret i et trafikuheld, advarer eCall-systemet en alarmtjeneste med en telefonbesked, der inkluderer bilens nøjagtige placering. Beskeden sendes pr. automatik, når sensorer registrerer et uheld, men den kan også sendes manuelt ved tryk på en knap.
Across er endvidere udstyret med fx 7 airbags inkl. en knæ-airbag under rattet, ABS/ESP-system og Isofix beslag til 2 barnestole på bagsædet.
Suzuki Across er udstyret med et overbevisende multimediesystem med en stor 9"-skærm placeret midt på instrumentpanelet. Systemet giver adgang til masser af underholdning, mens man også her kan få overblik over Plug-in hybridsystemets forbrug samt opsamling af el. Systemet består bl.a. af:
9” touchscreen
DAB+ radio og streaming
Bakkamera
Bluetooth til håndfri mobil
Apple CarPlay
Android Auto
Forbrugsoversigt inkl. historik
Information om energi-flow
6 højttalere inkl. 2 diskantenheder
Hajfinneantenne
Bemærk, at navigation ikke er inkluderet i systemet, men her kan man anvende Apple CarPlay/Android Auto til at spejle fx Maps-navigation fra en kompatibel mobil.
Udover den store multimedieskærm er der i instrumentbordet et 7” informationsdisplay, der giver adgang til en lang række informationer. Bl.a.:
Ur
Udetemperatur
Brændstofforbrug
Afstand til næste tankning
Gearposition
Hastighed, nuværende og gennemsnit
ECO accelerationsguide
ECO score
Info om de forskellige køreassistentfunktioner
E-Four 4-hjulstræk

SUZUKI FINANSIERING
I samarbejde med eBilfinans fra Nordea kan vi tilbyde dig en særligt attraktiv Drive7-finansiering. Det er et både økonomisk fordelagtigt og ekstra trygt billån. Det inkluderer nemlig en udvidet garantidækning af din bil i op til 7 år.